Du vil i guiden her blive introduceret til, hvordan du scanner dine billetter ved brug af en USB-scanner. USB-scanning er både effektivt og præcist, ligesom hvis du anvender Billetto appen. Du sparer tid, og du kan samtidig samle data til brug efter eventet er afholdt. Dog går det en smule langsommere end med appen.
Sådan kommer du i gang
For at komme i gang skal du have oprettet en arrangørnøgle. Hvis du allerede har en arrangørnøgle, (det gælder både dig som arrangør og dig, der ar ansat til at scanne billetter for andre), så kan du klik her for at komme direkte til billetscanning. Her taster du arrangørnøglen og terminalens navn eller nummer som beskrevet forneden.
Hvis du ikke ved, hvor du finder din arrangørnøgle, skal du gøre følgende (eller bede kontoadministrator gøre det, hvis du ikke har adgang til Billetto kontoen):
- Log ind på din Billetto profil
- Klik Mine events
- Klik Administrer på det ønskede event
- Klik på Dørsalg & billetskanning til venstre
- Klik på Billettoapp & arrangørnøgle
- Hvis du ikke har genereret en arrangørnøgle allerede, skal du klikke Opret din arrangørnøglekode.
- Derefter scroller du længere ned ad siden og klikker på ikonet Internet - Åben i browser. Så åbner siden, hvor du kan indtaste arrangørnøglen og terminalens navn eller nummer.
Dørsalg og billetscanning
Når du skal i gang med at scanne, skal du sørge for at vælge det rette event i oversigten. Klik Skanner ud for eventet, du skal scanne for. Et nyt vindue vil åbne sig.
Du er nu klar til at skanne dine billetter. I boksen, hvor der står scanner, vil den registrere de gæster, du scanner ind med USB.
Du kan altid se, når en billet er scannet korrekt, da du vil få følgende besked: ”Billetten med .... er scannet korrekt”.
Hvis billetten allerede er scannet, vil du få følgende besked: ”Billetten med .... er allerede scannet.”
Hvis billetten ikke gælder til arrangementet, vil du få følgende besked: Billetten med ..... blev ikke fundet.
Når scanneren driller
Nogle gange kan scannerne godt have besvær med at læse stregkoden. Det kan der være forskellige årsager til. Hvis en stregkode ikke vil læses, kan du søge på billetkøberen under feltet Tickets. Hvis du søger på navn, e-mail eller ordre nummer, vil personens ordre dukke op. Du kan her vælge, hvilke(n) billet(ter), der skal scannes ind.