Man betaler et billetgebyr til Billetto, da vi er platformen/servicen arrangøren har valgt at anvende til sit arrangement, hvilket vi jo er glade for. Vi skal derfor kunne yde support og stå til rådighed som virksomhed, overfor arrangørens købere samt arrangøren selv når behovet opstår.
Om det er billetkøberen der betaler gebyret eller arrangøren selv, er op til arrangøren. Typisk på alle billetplatforme er det sådan, at det er billetkøberen der betaler dette gebyr, og i nogle tilfælde vælger arrangøren at pålægge sig dette.
Der ud over går gebyret også til fremtidige forbedringer af Billetto samt vores support team, så vi kan være her til at hjælpe vores kunder - arrangører som billetkøbere bedst muligt.
Bemærk: Billetgebyret refunderes ikke ved aflysninger af events, refusioner af ordre, bytning af billetter eller ved lignende omstændigheder. Man kan forhøre sig med arrangøren om de vil dække dette ved ovenstående tilfælde. Men det er ikke et krav at de skal det. Dette accepterer man som køber når man booker en billet, som en del af vores betingelser. Her refunderes tilvalgsservices ikke.