In Person Payments (POS) Hardware (Beta)

Velkommen til guiden for Point of Sale-systemet i vores mobilapp

Denne guide vil føre dig igennem, hvordan du modtager betaling for billetter fysisk ved hjælp af Point of Sale-systemet i vores mobilapp.

Enheder

I øjeblikket fungerer vores integration med:

BBPOS WisePad™ 3

For at købe en enhed skal du bestille den gennem vores partner her.

Kom godt i gang
Vi har gjort processen så enkel som muligt for dig.
Før du går i gang, anbefaler vi, at du opretter en lokation til din enhed.
Se vejledningen nedenfor under Ingen lokation sat op for enhed for information om lokation, før du begynder at sælge.

 

Når du er klar til at sælge, skal du følge instruktionerne nedenfor:

  1. Download Billetto iOS-appen og log ind (enten med dine loginoplysninger eller via  arrangør nøgle).

  2. Gå til Organiser og vælg det event, du ønsker at sælge billetter til.

  3. Tænd din POS-enhed.

  4. Vælg Sælg, og tryk derefter på Billetten, du ønsker at sælge til kunden.

  5. Når du er klar, klik på kurv-ikonet øverst til højre.

  6. Tilføj eventuelt en e-mailadresse, hvis kunden ønsker at modtage billetterne.

  7. Vælg Forbind og betal med Stripe.

  8. Appen vil finde kortterminalen og gøre den klar til betaling.

  9. Gennemfør betalingen ved at få kunden til at holde eller indsætte deres kort.

  10. Færdig!

Din indtjening fra disse salg vil være tilgængelig 3–5 dage efter eventet er afsluttet (ved bankoverførsel), medmindre du har opsat Stripe Connect, som giver mulighed for øjeblikkelige udbetalinger.

FAQ:

Generel fejlfinding – oplever du en fejl som f.eks. "Kunne ikke oprette forbindelse"?

  • Sørg for, at din iOS-app er opdateret til den nyeste version.

  • Hvis du er i tvivl, så prøv at slå Bluetooth fra og til igen, og genstart din Point of Sale-enhed ved at trykke på tænd/sluk-knappen øverst til højre og bekræft genstarten.

  • Nogle gange kræver POS-enheden en opdatering – sørg derfor for, at den telefon, som er forbundet til enheden via Bluetooth, har adgang til internettet.

Kan kunder betale med kontaktløs betaling?

Ja, enheden understøtter sikker kontaktløs betaling med både Google Pay, Apple Pay samt debet- og kreditkort.

 

Appen kan ikke finde min enhed

  • Sørg for, at Bluetooth er slået til, og at både telefonen og kortlæseren er fuldt opladede.

  • Hvis du er i tvivl, så tilslut kortlæseren til opladeren og tænd den igen.

Vil POS-systemet fungere uden printer?

Ja, POS-appen fungerer fuldt ud uden en termoprinter. Der bliver blot ikke printet kvitteringer eller billetter, men billetkøberen vil stadig modtage dem på e-mail.

OBS: Billetkøberen får kun e-mailen, hvis dennes e-mailadresse er blevet indtastet inden købet er gennemført!

 

Ingen lokation sat op for enheden

Hvis du bruger Stripe Connect med din terminal, skal du opsætte en lokation for enheden. Følg vejledningen i fejlbeskeden for at gå til Stripe og logge ind for at fuldføre opsætningen.

Stripe Reader Locations:

  • Klik på "Ny"

  • Vælg et navn til din lokation

  • Indtast adressen, hvor billetsalget skal finde sted

  • Når lokationen er oprettet, kan du gå tilbage til appen og scanne den.

Bemærk: Det kan tage op til 5 minutter, før lokationen er synkroniseret.
Les mere her