Hvordan aflyser jeg et event?
Hvis du skal aflyse et event, skal du beslutte, om det skal ske med eller uden refundering af billetgebyrene.
Når du aflyser:
-
Billetkøberne modtager en e-mail med besked om aflysningen.
-
Billetto refunderer automatisk billetprisen til køberne (gebyret refunderes kun, hvis du vælger med billetgebyr).
-
Pengene kan tage op til 5 bankdage at nå billetkøbernes konto.
-
Det kan tage op til 6 timer, før eventet er markeret som aflyst i systemet, medmindre aflysningen sker mindre end 10 timer før events start — så sker det med det samme.
Aflysning uden billetgebyret
-
Klik på Mit Billetto i venstre menu.
-
Find det event, du ønsker at aflyse, og klik på Admin, derefter Aflys.
-
Vælg Refunder billetkøber uden gebyret i øverste felt
-
Vælg Årsag til aflysning i drop-down menuen
-
Herefter lav en besked, som sendes til billetkøberne, med en forklaring på, hvorfor eventet er aflyst, samt eventuel anden relevant information.
-
Herefter klik på Aflys.
-
Bekræft aflysningen ved at indtaste event-ID’et, som fremgår af det gule felt på siden.
-
Herefter aflys endeligt ved at klikke på Ja.
-
Eventet er nu aflyst, og Billetto sørger for refundering af billetprisen til dine billetkøbere.
Aflysning med billetgebyret
-
Klik på Mit Billetto i venstre menu.
-
Find det event, du ønsker at aflyse, og klik på Admin, derefter Aflys.
-
Vælg Refunder billetkøber med gebyret i øverste felt
-
Vælg Årsag til aflysning i drop-down menuen
-
Herefter lav en besked, som sendes til billetkøberne, med en forklaring på, hvorfor eventet er aflyst, samt eventuel anden relevant information.
-
Herefter klik på Aflys.
-
Bekræft aflysningen ved at indtaste event-ID’et, som fremgår af det gule felt på siden.
-
Herefter klik på Ja.
-
Du har nu 10 minutter til at udfylde betalingsoplysninger for at kunne aflyse dit event med billetgebyret, hvor vi så trækker billetgebyret direkte fra det betalingskort du anvender.
-
Start med at udfylde Adresse. Hvis du har en virksomhed, vælger du Virksomhed. Hvis du ikke har en virksomhed, vælger du Personlig.
-
Herefter skal du indtaste Kortnummer til højre under Betal med kredit kort.
-
Aflys endeligt dit event med billetgebyrer ved at klikke på Indsend betaling.
-
Eventet er nu aflyst, og Billetto sørger for refundering af billetprisen samt gebyrer til dine billetkøbere.
-
Du modtager en mail med kvittering af indbetalingen efter aflysningen er sket.
Bemærk: Betalingen af billetgebyret skal gennemføres med det samme efter, at du har valgt at aflyse eventet med gebyr. Eventet kan først markeres som aflyst i systemet, når betalingen er registreret, og billetkøberne vil først herefter modtage besked om aflysningen. Det er derfor ikke muligt at vente med at indtaste dine kortoplysninger – handlingen skal fuldføres med det samme.
I de fleste tilfælde vil Billetto automatisk refundere alle køb på dine vegne, når du vælger at aflyse et event. Hvis din udbetaling ikke stemmer overens med det samlede billetsalg – for eksempel hvis du har modtaget forskudsudbetaling eller lignende inden eventet – bedes du kontakte os direkte, da vi i sådanne tilfælde ikke kan behandle din aflysning og udbetale refusion, før vi har modtaget afklaring.